I strålende solskin og lunt vejr mødtes en mindre flok til den store rengøringsdag lørdag formiddag d. 25/4-09. Det er en årlig tilbagevendende begivenhed at der 1 gang om året bliver taget grundig fat med kosten og kluden.
Vi mødtes kl 9 og der blev hygget omkring rundstykkerne og kaffen, hvorefter vi fordelte os på de forskellige opgaver. Vinduer skulle pudses, taget skulle renses, service skulle vaskes og haven skulle ordnes. Nogle havde endda smugtrænet og havde i forvejen bl.a. rengjort alle skabene.
Selvom det måske lyder som en sur tjans, så foregik det hele i roligt tempo og der var masser af tid til hygge og snak. Efter et par timer så forsamlingshuset ud – om ikke som nyt – så ihvertfald meget pænere og renere ud.
En stor tak til alle de som hjalp til med at give en hånd med!