RSS
Indlæg
Kommentarer

Sommeren er over os og snart er der –

SOMMERGRILLFEST – i Marie Magdalene Forsamlingshus.

Vi tænder op i grillen, så den er klar når i kommer (håber vi).

Så I skal bare møde op med det I vil grille, og så klarer vi et indbydende salatbord med tilhørende flutes. Salat/flutes, samt diverse drikkevarer købes til særdeles rimelige priser.

Vi satser på godt vejr, så vi kan sidde ude som sidste år. Vi vil naturligvis gerne byde velkommen til nye beboere, der har lyst til at være med. Så kom bare ud af busken og tag gerne børnene med (hvis I har nogen).

Ingen tilmelding.

Hold da op hvor tiden flyver – det er allerede på torsdag, at vi har fællesspisning – altså den 26. maj kl 18.30.

DMI siger regn, så skynd jer hellere at bestille en hyggelig aften inden døre i forsamlingshuset.

Grethe og Sven Erling laver mad – så det er garanteret noget der smager !

Vi ses.

Husk tilmelding senest onsdag den 25/5 til Bente Kahr tlf. 86395026 eller forsamlingshusetmm@yahoo.dk

Fællesspisning i forsamlingshuset er en dejlig anledning til at mødes over god mad og drikke. Vi mødes flere gange i løbet af året og skiftes til at lave mad til hinanden. Prisen er 30,- kr. for voksne og 20,- kr. for børn for middag, dessert og kaffe. Så tag familien i hånden og inviter dem ud at spise – eller kom bare selv. Tilmelding senest onsdagen inden af hensyn til madholdet.

Ølsmagning – AFLYST !

Ølsmagningen er desværre aflyst pga. manglende tilmelding.

Ta’ med på ølrejse i Marie Magdalene Forsamlingshus
Fredag den 13. maj, kl. 19.30.

Rejseleder er Leo Thinesen fra Danske Ølentusiaster, som tager os med på en tur blandt spændende øltyper fra forskellige lande.

Vi skal smage på noget godt øl, der krydres med historier om øllet og om hvilke typer øl, der egner sig til forskellig slags mad.

Pris: 150,-

Tilmelding: senest den 6. maj på forsamlingshusetmm@yahoo.dk eller tlf. 86 39 50 26

Arrangør: Marie Magdalene Forsamlingshus

En gang om året samles vi om kost og spand i forsamlingshuset og gør forårsrent.

Vi har det princip, at vi skal være færdige til middag (dvs. kl 12-13 stykker), så vi også kan nå hjem og holde lørdag. Derfor kan du roligt møde op – det er ikke så slemt.

Vi mødes kl. 9 til rundstykker og kaffe/te, og så går vi i gang ude og inde.

Vi glæder os til at se dig !

Med forårshilsen,

Bestyrelsen

FORÅRS FÆLLESSPISNING fredag den 1/4 kl. 18.30

Husk tilmelding senest onsdag den 30/3 til Bente Kahr tlf. 86395026 eller forsamlingshusetmm@yahoo.dk

Fællesspisning i forsamlingshuset er en dejlig anledning til at mødes over god mad og drikke. Vi mødes flere gange i løbet af året og skiftes til at lave mad til hinanden. Prisen er 30,- kr. for voksne og 20,- kr. for børn for middag, dessert og kaffe. Så tag familien i hånden og inviter dem ud at spise – eller kom bare selv. Tilmelding senest onsdagen inden af hensyn til madholdet.

Det er tid for den årlige generalforsamling i Forsamlingshuset.

Marie Magdalene Forsamlingshus er en selvejende institution og generalforsamlingen er husets øverste myndighed.
Ifølge vedtægterne skal der afholdes ordinær generalforsamling hvert år inden udgangen af februar måned med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning om institutionens virksomhed i det forløbne år.
3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Behandling af budget samt fastsættelse af kontingent.
6. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
7. Valg af revisor.
8. Eventuelt.

Traditionen tro er der gratis middag for medlemmer kl. 18.30

Bare mød op – gerne med ideer til forbedringer og aktiviteter.

Der er fastelavnsfest søndag den 6. marts kl. 14 –

ikke den 13. februar, som der står i den omdelte kalender.

Mere info følger senere.

Årets første FÆLLESSPISNING fredag den 4/2 kl. 18.30

Husk tilmelding senest onsdag den 2/2 til Bente Kahr tlf. 86395026 eller forsamlingshusetmm@yahoo.dk

Fællesspisning i forsamlingshuset er en dejlig anledning til at mødes over god mad og drikke. Vi mødes flere gange i løbet af året og skiftes til at lave mad til hinanden. Prisen er 30,- kr. for voksne og 20,- kr. for børn for middag, dessert og kaffe. Så tag familien i hånden og inviter dem ud at spise – eller kom bare selv. Tilmelding senest onsdagen inden af hensyn til madholdet.

Fredag den 3. december kl. 18.30 – Masser af god mad, lidt at drikke – amerikansk lotteri og auktion med flotte gaver fra “A fletstouw” v/Solvej Langballe, penge i kassen ! – TAK FOR DET !

Julefrokost-fællesspisning.

Dejlig traditionel julefrokost med høj julestemning (sild, leverpostej, rullepølse osv. – måske vreden hvidkål, hvem ved). Alle er velkomne.

Husk tilmelding til julefrokosten senest onsdag d. 1. december til enten Bente Kahr tlf. 86395026 eller på forsamlingshusetmm@yahoo.dk

AFLYST Søndag den 5. december kl. 13.30 AFLYST

Juleklippedag  er AFLYST

Vi har besluttet at at aflyse Juleklippedag, da vi alle har travlt med at jule andre steder.

Lørdag den 27. november kl. 13.30 – Det var en herlig dag i sneen med børnene

Juletræet hentes.
Vi mødes foran forsamlingshuset og går i skoven i fælles trop for at finde det flotteste træ, som skal stå foran præstegården med lys og stjerne i toppen.

Vi gætter på træets højde inden vi fælder det – og der er præmie til vinderen. En herlig skovtur – og en stor oplevelse for børnene.

Derefter er der julehygge med gløgg og æbleskiver m.m. i forsamlingshuset.

Nyere indlæg » - « Ældre indlæg