Søndag 23. juni kl. 19.30 – Sankthansaften. Vi tænder bålet i Lille Bøjstrupskoven ved Margrethelundvej 20. Båltale ved Morten Bang Sørensen. Drikkevarer og kage sælges til fornuftige priser.
Kom og vær med!
Det levende forsamlingshus for alle
16. jun 2024 af larsbo
Søndag 23. juni kl. 19.30 – Sankthansaften. Vi tænder bålet i Lille Bøjstrupskoven ved Margrethelundvej 20. Båltale ved Morten Bang Sørensen. Drikkevarer og kage sælges til fornuftige priser.
Kom og vær med!
9. jun 2024 af larsbo
Fredag 14. juni kl. 18.30 – Fællesspisning. Med stegt flæsk og persillesovs. Her er en god anledning til at mødes og blive opdateret på det lokale – så tag familien i hånden og inviter dem på middag i forsamlingshuset. Prisen er 100,- kr. for voksne og 50,- kr. for børn. Tilmelding senest mandag.
Fredag 24. maj kl. 19.00 – Vi mødes hos Jørgen og Catrin på Klemstrupvej 17. Vi går et stykke ud i den nærliggende natur, som kaldes Bjergene. Efter turen mødes vi, hvor drikkevarer og kage sælges til fornuftige priser. Gerne tilmelding senest dagen før på: forsamlingshusetmm@yahoo.dk
30. mar 2024 af larsbo
Forsamlingshusets fællesspisninger er en god anledning til at mødes og blive opdateret på det lokale – så tag familien i hånden og inviter dem på middag fredag d. 5. april kl. 18.30 i forsamlingshuset. Prisen er 100,- kr. for voksne og 50,- kr. for børn. Tilmelding senest 4 dage før.
17. feb 2024 af larsbo
Marie Magdalene Forsamlingshus indkalder hermed til generalforsamling, torsdag d. 14. marts 2024 kl. 20.00.
Dagsorden efter vedtægterne.
Forslag, der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen.
Spisning, der er gratis for medlemmer, er kl. 18.30.
NB: For at være stemmeberettiget forudsættes det, at man har betalt kontingent for 2024. Dette kan gøres ved at indbetale 250 kr. for par (2 stemmer) eller 125 kr. for personligt kontingent (1 stemme) på Sparekassen Djursland på konto nr. 9388-7900691860 eller via MobilePay 190576. Kontingent kan dog også betales på aftenen for generalforsamlingen.
Tilmelding senest mandag d. 11. marts på forsamlingshusetmm@yahoo.dk
Venlig hilsen og på gensyn d. 14. marts.
Bestyrelsen
10. jan 2024 af larsbo
Fredag 2. februar kl. 18.30 – Fællesspisning og Kyndelmisse. Her er en god anledning til at mødes og blive opdateret på det lokale. Slip for køkkentjansen, tag familien i hånden og inviter dem på aftensmad i forsamlingshuset. En perfekt start på en weekend i vintermørket!
Inden fællesspisningen er der kl. 17.30 Kyndelmissegudstjeneste i kirken. Denne fredag er derfor en oplagt mulighed for konfirmandfamilier: Få et kryds i præstens kalender efterfulgt af en varm omgang aftensmad.
Prisen er 100,- kr. for voksne og 50,- kr. for børn. Tilmelding senest onsdag d. 31. januar på e-mail forsamlingshusetmm@yahoo.dk
Bemærk: Fællesspisninger er ikke kun for medlemmer, alle er velkomne!
19. dec 2023 af larsbo
Forsamlingshuset og Ryomgård Vin inviterer alle med på en gåtur, bobler og kransekage. Det hele starter i Marie Magdalene Forsamlingshus lørdag d. 30. december kl. 14.00
Kom og ønsk hinanden et godt Nytår. Vi starter med at gå en lille tur på 3-4 kilometer, og slutter af i forsamlingshuset med et glas bobler og kransekage.
Tilmelding senest onsdag d. 27. december på mail til forsamlingshusetmm@yahoo.dk
Pris pr person er 75,-
Som sædvanlig er alle velkomne.
22. nov 2023 af larsbo
Tag med til julefrokost i forsamlingshuset, fredag den 1. december kl. 18.30.
Tag med til julefrokost i forsamlingshuset. Vi serverer en lækker klassisk julebuffet. Bagefter spiller vi julebanko – tag derfor en lille gevinstpakke med (værdi kr. 25-50).
Prisen for julefrokosten er 100 kr. pr. kuvert. Som sædvanligt vil der være mulighed for køb af drikkevarer – øl, vand og vin samt forskellige mærker af snaps.
Tilmelding senest mandag d. 27. november på mail til forsamlingshusetmm@yahoo.dk
Julefrokosten er ikke kun for medlemmer, alle er velkommen. Så tag din nabo, ven eller hele familien med i forsamlingshuset.
Vi glæder os til at se Jer.
10. nov 2023 af larsbo
Søndag 19. november kl. 9.00 er vi klar med både brød og morgenkaffe. Så glem både regnvejr og efterår – kig forbi og nyd starten på søndagen. ALLE er velkommen, så tag gerne din nabo med.
Konfirmandfamilier kan slå to fluer med et smæk, der er nemlig gudstjeneste i kirken kl. 10.00.
Det hele koster en flad 20,- pr. næse
Vi glæder os til at se alle.
18. okt 2023 af larsbo
Søndag 29. oktober kl. 11.00 – er der Jagtgudstjeneste i kirken. Efterfølgende er menighedsrådet og forsamlingshuset værter ved en lækker jagtfrokost, der naturligvis har lokal vildt (kron- og dåhjort) på menuen. Jagtfrokosten begynder kl. 12.00. Her er en oplagt mulighed for konfirmanden – et kryds i præstens bog og gratis mad…
Af hensyn til planlægningen af frokosten, er der tilmelding via mail forsamlingshusetmm@yahoo.dk – senest tirsdag 24. oktober.
Maden koster 100 kr. – konfirmander og yngre er gratis. Pengene går til sognets lokale jule- og konfirmationshjælp. Der sælges forskellige drikkevarer.
Ps. Der er begrænsede antal pladser i forsamlingshuset. Vi benytter først-til-mølle princippet.